Archive for the 'iPhone DevCamp' Category

Spændende præsentation på næste NSCoder Night

Hvis du har lyst til at beskæftige dig med iPhone på hel- eller deltid, så vær sikker på at komme til næste NSCoder Night

Vi er 3 af gutterne fra iPhone DevCamp, som har taget initiativ til at danne et netværk af folk med interesse og evner inden for udvikling af iPhone-software. Netværket kalder vi iPhone Professionals. Så hvis du er udvikler, grafisk designer, projektleder, tester, arkitekt m.v. med smag og brændende interesse for iPhone, så kom og hør præsentationen på onsdag.

I ganske korte træk skal netværket gøre det muligt for dig som enkeltperson at deltage i spændende iPhone-udviklingsprojekter, som er kommet ind via andre personer i netværket. Eller omvendt; at du som enkeltperson kan gå ud til kunder og sælge dig selv – med hele netværket i ryggen.

Vi glæder os til at se jer!

NSCoder Night holder en lille pause

Vi holder en pause med NSCoder Nights her op til DevCamp, vi vil starte igen efter det store arrangement, jeg håber at se rigtig mange af jer til iPhoneDevCamp.

iPhoneDevCamp Copenhagen er åben for DINE ideer

iPhoneDevCamp Copenhagen LogoSom de fleste nok er klar over, så er der iPhoneDevCamp Copenhagen den 3-4 Oktober 2008 på DTU, hvad de fleste måske ikke er klar over, er at man kan indsende forslag til applikationer der skal udvikles i forbindelse med eventet.

Det eneste man skal gøre er at registrere på iPhoneDevCamp Copenhagen Wikien, og redigere Idea siden.

Jo mere detaljeret du kan være med krav til applikationen jo bedre, og husk at skrive dit navn hvis du kommer med et forslag.

Det kan jo være at du ser din App i AppStore før du tror, og den slags giver meget mere street-cred, end at male grafitti på S-Toge, nu til dags! Så kom igang, operators are waiting!

iPhone DevCamp, tilmelding starter nu!

Skynd jer og skriv jer på til iPhoneDevCamp, vi har kun 50 pladser. Tilmelding er startet.

www.iphone.devcamp.dk

(Det var den gode nyhed!)

iPhone DevCamp Dato!

Datoen er sat til d.3 - d.4 oktober 2008, vi åbner snart for tilmelding. For at være blandt de første så følg med på www.iphone.devcamp.dk

Arrangementets fokus er native iPhone udvikling, vi vil starte med en kort introduktion til Xcode og Obj-C, derefter skriver man sine projekter på et whiteboard, og deler sig op i teams. I Teams koder man løs, og tidlig eftermiddag lørdag vil vi samle op og vise hinanden hvad vi har lavet, vi håber at kunne få nogen præmier stablet på benene til de bedste.

Arrangementet er gratis, og vil vil gøre alt for at finde en sponsor til mad og drikke. Hvis der ikke kan findes en sponsor skal man selv betale for disse udgifter.

Vi forventer at alle der kommer er registreret iPhone udviklere, man behøves dog ikke at være betalende udvikler. Af respekt til Apple og NDA’en opfordrer vi til en god tone, selv om NDA’en kan synes at være uhensigtsmæssig. Når i ankommer skal i underskrive et lille dokument, hvori der står at i er klar over i er under NDA, og at i ikke vil misbruge DTU’s internet.

MacVærk har skaffet lokaler på DTU, nærmere information om tid, program og helt eksakt sted, vil komme på www.iphone.devcamp.dk løbende.